Selvom du har forsøgt at skærme dit barn og tror, at han eller hun måske ikke har oplevet volden, er det vores erfaring, at de fleste børn har set eller hørt noget – og i hvert fald mærket, at noget er galt derhjemme.
Derfor er det vigtigt, at børnene får hjælp til at bearbejde deres oplevelser. På krisecentret har vi ansat socialpædagoger, som har et særligt fokus på børnene under opholdet, og som taler med børnene om volden, om deres følelser og deres savn til alt det, de har måttet forlade.
Mens I bor på krisecentret er der også mulighed for, at dine børn kan komme i daginstitution. Det hjælper vi med at arrangere.
Vi har lavet en folder særligt til de børn, som kommer på krisecentret. Find den her: