Om Specialkrisecenter Rosenly
Rosenly er et landsdækkende specialkrisecenter for voldsudsatte, sikkerhedstruede kvinder i æresrelaterede konflikter. Vi holder til på en hemmelige adresse, og vores personale står klar døgnet rundt til at vejlede, hjælpe og tage imod kvinder og deres børn.
Vi møder kvinder og børn med et åbent hjerte og favner forskelligheder – og vi tilbyder et midlertidigt hjem med ro og sikkerhed, hvor både daginstitution og skoler findes i nærområdet. Vi støtter familiens udvikling, videre liv og integration i Danmark med udgangspunkt i kvindernes og børnenes egne ressourcer og ønsker.
Vi er medlem af LOKK, Landsorganisationen af Kvindecentre, og siden 2015 har vi modtaget kvinder fra hele landet og hjulpet dem med at bryde ud af voldelige relationer. Altid med fokus på omsorg, sikkerhed og tryghed.